Penge til at skrive for

Stor var moroen, da pølsemanden i Fremskridstpartiet udtalte, at Danmark er alt for lille et sprogområde til at have en ballet. – Det var altså også ret sjovt!

Mindre sjovt er det at forsøge at leve af kunst og kultur i Danmark. Landet - læs: sprogområdet – er simpelthen for lille til, at selv en hæderlig succes kan brødføde et voksent menneske. – Glem alt om at forsørge et barn eller to og sikre sig en pensionsopsparing!

Baade-Og Mandag har p.t. solgt ca. 2.800 eksemplarer, hvilket i en dansk sammenhæng er en overvældende succes. Specielt for en debutant og især taget i betragtning, at bogen udkom på eget forlag.

De penge, som det har afkastet, er dog nærmest til at dø af grin over. Hvis ikke ligefrem af sult. Den eneste grund til, at jeg har fået et nogenlunde hæderligt beløb ud af et salg på 2.800 bøger, er netop, at jeg har udgivet dem selv, så salget ikke også skal brødføde en forlagsredaktør, en grafiker, en konsulent, en regnskabsafdeling, en marketingafdeling etc.

En tilsvarende succes på det tyske marked, hvor der er 80 millioner mennesker, ville have betydet 44.800 solgte bøger. Dét kan man godt leve af. I hvert fald i den tid det tager, til man har skrevet sin næste bog.

Summa summarum 1: Danmark er for lille til, at man selv med en pæn succes har en jordisk chance for at leve af at være kunstner. Man er henvist til legater, støtteordninger, a-kasse, offentlige ydelser og arbejde, som intet har at gøre med dét, man er god til, nemlig at skrive, komponere, spille musik, tegne, spille skuespil, danse eller hvad, det nu måtte være.  Det vil sige: Man har ikke arbejdsro til at udvikle sig som kunstner, og i længden risikerer den kunst, man laver, at blive noget middelmådigt bras. Præcis som sportsfolk er nødt til at træne om og om igen, for at nå det sublime, sådan er kunstnere også nødt til at træne. Hvis man skal nå ud over grænsen, hvor ingen andre har været før, så kræver det øvelse og atter øvelse.

Summa summarum 2: Hvis vi også i fremtiden ønsker, at der findes en dansksproget kultur med ny litteratur, ny dramatik, nye film og nye danseforestillinger med et vist niveau, som kan måle sig med kunst og kultur produceret i større lande, så er der nødt til at skabes en ordning, hvor kunstnere kan leve af det, de laver.

Mit forslag er at gøre kunstnerisk virksomhed skattefri op til 500.000,- kroner om året. Det ville gøre selv en mådelig succes til et reelt indtægtsgrundlag, og man ville i højere grad flytte kunstnernes forsørgelse over på egen indtjening frem for legater og støtteordninger. Legater og støtte er fantastisk, for det knytter sig trods alt til den kunst, man udøver. Men man er ikke selv herre over, hvordan ens økonomi hænger sammen.

“Hov, hov! Hvorfor skal kunstnerne nu være skattefrie?” siger den skattetrykkede dansker. ”Er mit job som advokat eller tømrer eller skolelærer ikke lige så meget værd som en kunstners?”

Jo, absolut. Men uanset om der er 5,5 millioner mennesker i et land eller 80 millioner, så er der stadig kun 25-30 børn i skoleklasserne, og det antal klienter eller kunder, som en advokat eller tømrer kan nå at arbejde for i løbet af et år, er ikke særligt forskelligt. Advokatens, tømrerens eller skolelærerens indtægt er ikke afhængig af landets størrelse, men af den generelle økonomiske situation.

Anderledes med kunstnere. Det gør en umådelig forskel for antallet af potentielle teatergæster, bogkøbere, filmgængere etc. om sprogområdet har 5,5 eller 80 millioner mennesker.

Derfor er jeg lige nu VILDT lykkelig over, at jeg har fået et arbejdslegat til at revidere og skrive en international udgave af min bog Frihed og demokrati – hvor svært kan det være?

Dels glæder jeg mig til at komme i gang (jeg har allerede gennemgået teksten med Mogens Herman Hansen og fundet en masse ting, som kan gøres bedre), og dels ved jeg nu, at jeg har råd til at leve til og med august 2008. Det giver en ulige meget bedre nattesøvn!

Idéen med den nye udgave af bogen er, at når teksten er revideret og omskrevet til ikke at fokusere på det danske demokrati, men på demokratiets mange former rundt omkring i verden, så skal teksten ud at ligge på nettet. Ikke blot på dansk – det er jo som bekendt et temmelig lille sprogområde – men på engelsk, tysk, fransk og alverdens andre sprog. Og hvordan dét kommer til at ske, det kan du læse mere om her på bloggen de kommende måneder.

- Desuden kan det jo også tænkes, at jeg skriver, hvor mange penge, det drejer sig om, og hvem der giver mig dem…