Baade-Og Torsdag – ude nu!
Det er dét der med de gode intentioner! Pokkers! Så gik der igen ugevis! Damn!
Nå, men Torsdag er ude og har fået en kanon anmeldelse i Jyllands-Posten! Det er Dennis Nørmark, der har anmeldt, og man kan jo dårligt få en mere kvalificeret anmelder: han er den ene halvdel af forfatterparret til bogen “Det Virkelige Menneske”. Godt tænkt af JP’s kulturredaktør!
http://jp.dk/kultur/boger/article1498796.ece
De andre aviser lader vente på sig. Det er næsten ikke til at bære. Fire år har Baade-Og været kendt i offentligheden, og HVERT ENESTE FUCKING ÅR er det en kamp at få bøgerne anmeldt og forfatteren omtalt. Det er lige før det er et større arbejde end at skrive bøgerne. Det er med neglebideri, hver gang, at jeg som forfatter og forlægger går bogmessen og julemåneden i møde: Endnu et år, hvor læserne og gavekøberne ikke aner at den nye bog findes? Endnu et år, hvor man kan sidde og se hundredevis af bøger samle støv på hylderne, mens alverdens potentielle læsere ikke aner, hvad de kunne få af oplevelser, underholdning og oplysning ved at få Baade-Og i hænderne? Som om november og december ikke var mørke nok i forvejen?
Nå, men det glædelige er i det mindste, at der ikke har været en eneste dårlig anmeldelse endnu. Tværtimod. Hver gang bøgerne er blevet anmeldt, har de fået kanon flot omtale! Fem stjerner i JP! På udgivelsesdagen! Hallo! Gik man lige rundt og var glad i låget en hel torsdag, fredag, lørdag og søndag? Ja, det gjorde man!
I seneste epos, Torsdag, havde jeg ellers regnet med at få på hattepulden! Det er nemlig ikke småting, jeg siger om landets statsminister. Samt hans dansende yndighed af en kone. Sjovt nok bekræfter dagens Berlinger til fulde mine pointer i bogen. Det kan du evt. læse om her:
http://andersenske.wordpress.com/2008/11/10/hip-hurra-for-familien-rasmussen/
About this entry
You’re currently reading “Baade-Og Torsdag – ude nu!,” an entry on Bloggen om bøgerne
- Udgivet
- november 10, 2008 / 7:50 am
- Kategori:
- anmeldelser, Baade-Og Torsdag
Endnu ingen kommentarer
Jump to comment form | comment rss [?] | trackback uri [?]