Fantastiske anmeldelser…

Så gik der alligevel lidt hul på bylden!

Berlingeren anmeldte Baade-Og Torsdag samme dag som bogmessen startede – tjek selv “Det hvide snit“!

Det er ikke hver dag, man bliver sammenlignet med Platon og Svend Åge Madsen!

Jyske Vestkysten gav en endnu mere fremragende anmeldelse og gav den overskriften “Bli’r vi da aldrig voksne?

Indrømmet: Det føles SKØNT!

Nu står resten af december så på overvejelser om, hvordan 2009 skal se ud. Jeg fik jo et arbejdslegat på 50.000,- kroner til at lægge min bog “Frihed og demokrati” på nettet, så dét er i hvert fald én af mine første prioriteter.

Desuden er der kommet et par rigtigt gode manuskripter ind på Det Andersenske Forlag, som jeg overvejer at udgive.

Dertil kommer så Baade-Og Fredag, som jeg naturligvis også skal have afsat tid til at skrive og penge til at betale for at få trykt. Derfor skulle jeg i hvert fald som minimum gerne have arbejdet synopsen på bogen igennem inden nytår, så jeg er sikker på, at der ligger et gennemarbejdet og solidt fundament at skrive selve teksten ud fra, når jeg går i gang til april eller maj.


About this entry