Inden da skal jeg dog lige have omskrevet min gamle bog “Frihed og demokrati – hvor svært kan det være?” og lægge den på nettet. Så dét skal jeg her i januar og februar.

Der er dog stadig plads til et par små nebengeschäfter, én af dem var at skrive en anmeldelse af Hanne-Vibeke Holst‘s Dronningeofret til Kulturkapellet. Det tog faktisk en del tid – bogen er umådeligt lang – til gengæld fik jeg genopfrisket lidt af håndværket og gjort mig nogle tanker om skriveprocessen, som jeg ikke har gjort mig i årevis. Det var faktisk ret sjovt.

Jeg har godt nok først planlagt at skrive selve teksten til sommer, fra april og frem, men jeg lovede mig selv, at jeg inden årsskiftet ville få styr på synopsen til det sidste bind, så jeg ikke sidder 1. april og opdager, at den synopsis, jeg skrev tilbage i 2002, ikke holder. Eller mangler en hel masse. Eller at der er 20 tykke bøger, jeg er nødt til at læse, før jeg kan skrive om dette eller hint.

Så galt ser det nu ikke ud. Jeg genfandt synopsen i computeren her til morgen, og det ser faktisk helt fornuftigt ud. Der skal absolut arbejdes med den, og inden årsskiftet når jeg i hvert fald ikke at blive færdig. Men i hvert fald inden weekenden.

Det er en meget mærkelig følelse, sådan at tage hul på den sidste bog i serien. Det er ikke uden et vist vemod, at jeg nu kaster mig ud i den bog, som også bliver en afsked med Tenna og Cornelius og deres samtale. Jeg er jo kommet til at holde af de to bæster! Baade-Og Torsdag handler blandt andet om, hvordan vores memer lejrer sig fysisk i vores hjerner, og Tenna og Cornelius har efterladt sig en del synapser mellem mine ører, skulle jeg hilse og sige! Desuden er der jo Jesper Knallhatt og Pamfilia Severinsen. Dem bliver det nok ikke så vanskeligt at sige farvel til, for de har slet ikke i nær samme grad udtrykt sig gennem bøgerne eller haft følelser i spil i teksten.

Det kan jo ikke udelukkes, at jeg digter videre om Tenna og Cornelius i andre bøger, for de har naturligvis begge et liv både før og efter opholdet på amtshospitalet, men det bliver nok aldrig det samme. Specielt ikke, fordi jeg selvfølgelig også har et forhold til hele projektet Baade-Og, som jeg næppe vil få til andre bøger.  Jeg kan ikke forestille mig, at jeg endnu en gang vil kaste mig ud i noget, der tager ti år at skrive færdigt.

Det er faktisk en ret speciel følelse således at gå i gang med at arbejde ud fra tanker, jeg selv har haft for 5-10 år siden. Når jeg sidder her i dag og læser mine egne notater fra 2002 og endnu længere tilbage, så er det jo også en konfrontation med min egen personlige historie, udvikling og erkendelse. Jeg har om ikke ligefrem forandret mig gennem arbejdet med Baade-Og, men min viden om verden og ikke mindst om mig selv har da ændret sig i processen. En hel del, faktisk, siden jeg gik i gang med de første usammenhængende tekststykker for 10 år siden, men især efter at jeg startede Det Andersenske Forlag, og den første bog udkom i 2005.

Derfor er det en slags konfrontation med “den gamle Lene Andersen”, når jeg hiver synopsen frem og skal til at arbejde ud fra den nu. “Nej, tænkte jeg virkelig dét for 7 år siden!” – Gudskelov ser det ud til, at synopsen holder, og at der virkelig er et godt grundlag at skrive den sidste bog ud fra, men det handler i en eller anden grad om, på et dybere plan, at være tro mod sig selv. Både mod den jeg er nu, og den jeg var, da jeg skrev synopsen, eller for den sags skyld, da jeg kastede mig ud i en novelle om to personer på en lukket afdeling i 1998; jeg var ikke fyldt 30, da jeg gik i gang, nu er jeg 40.  De to Lener hænger dog gudskelov ret godt sammen, men det er alligevel en speciel oplevelse.

Nå, jeg skal ikke klage! Jeg kan faktisk leve af at skrive og holde foredrag, og jeg har ikke haft ét eneste job, jeg ikke brød mig om, siden 2001! Faktisk kan jeg få Det Andersenske Forlag til at løbe rundt, bøgerne tjener ikke blot sig selv hjem, de giver også overskud. Overskuddet er selvfølgelig ikke lige stort for alle bøger, men jeg sætter i det mindste ikke penge til ved at udgive dem. OG! Hele baduljen er selvfinansieret, hvilket i sig selv er lidt af en sensation. Såeh…

Jeg tror sgu, direktør Andersen kan være ganske godt tilfreds med 2008 og se frem til 2009 med glæde og forventning! Der er nogle spændende projekter i støbeskeen, og så skal Baade-Og Fredag jo også skrives og udgives.

Berlingeren anmeldte Baade-Og Torsdag samme dag som bogmessen startede – tjek selv “Det hvide snit“!

Det er ikke hver dag, man bliver sammenlignet med Platon og Svend Åge Madsen!

Jyske Vestkysten gav en endnu mere fremragende anmeldelse og gav den overskriften “Bli’r vi da aldrig voksne?“

Indrømmet: Det føles SKØNT!

Nu står resten af december så på overvejelser om, hvordan 2009 skal se ud. Jeg fik jo et arbejdslegat på 50.000,- kroner til at lægge min bog “Frihed og demokrati” på nettet, så dét er i hvert fald én af mine første prioriteter.

Desuden er der kommet et par rigtigt gode manuskripter ind på Det Andersenske Forlag, som jeg overvejer at udgive.

Dertil kommer så Baade-Og Fredag, som jeg naturligvis også skal have afsat tid til at skrive og penge til at betale for at få trykt. Derfor skulle jeg i hvert fald som minimum gerne have arbejdet synopsen på bogen igennem inden nytår, så jeg er sikker på, at der ligger et gennemarbejdet og solidt fundament at skrive selve teksten ud fra, når jeg går i gang til april eller maj.

Nå, men Torsdag er ude og har fået en kanon anmeldelse i Jyllands-Posten! Det er Dennis Nørmark, der har anmeldt, og man kan jo dårligt få en mere kvalificeret anmelder: han er den ene halvdel af forfatterparret til bogen “Det Virkelige Menneske”. Godt tænkt af JP’s kulturredaktør!
http://jp.dk/kultur/boger/article1498796.ece

De andre aviser lader vente på sig. Det er næsten ikke til at bære. Fire år har Baade-Og været kendt i offentligheden, og HVERT ENESTE FUCKING ÅR er det en kamp at få bøgerne anmeldt og forfatteren omtalt. Det er lige før det er et større arbejde end at skrive bøgerne. Det er med neglebideri, hver gang, at jeg som forfatter og forlægger går bogmessen og julemåneden i møde: Endnu et år, hvor læserne og gavekøberne ikke aner at den nye bog findes? Endnu et år, hvor man kan sidde og se hundredevis af bøger samle støv på hylderne, mens alverdens potentielle læsere ikke aner, hvad de kunne få af oplevelser, underholdning og oplysning ved at få Baade-Og i hænderne? Som om november og december ikke var mørke nok i forvejen?

Nå, men det glædelige er i det mindste, at der ikke har været en eneste dårlig anmeldelse endnu. Tværtimod. Hver gang bøgerne er blevet anmeldt, har de fået kanon flot omtale! Fem stjerner i JP! På udgivelsesdagen! Hallo! Gik man lige rundt og var glad i låget en hel torsdag, fredag, lørdag og søndag? Ja, det gjorde man!

I seneste epos, Torsdag, havde jeg ellers regnet med at få på hattepulden! Det er nemlig ikke småting, jeg siger om landets statsminister. Samt hans dansende yndighed af en kone. Sjovt nok bekræfter dagens Berlinger til fulde mine pointer i bogen. Det kan du evt. læse om her:
http://andersenske.wordpress.com/2008/11/10/hip-hurra-for-familien-rasmussen/

Det har været en hektisk sommer, og alle fine intentioner om at føre logbog her på bloggen gik ligesom direkte i vasken. Jeg kan dog sige så meget, at der er kommet en god og sammenhængende bog ud af indsatsen!

Torsdag’s tema er “Hvorfor?” – hvorfor gør vi, som vi gør? – og det har jeg så fundet en række svar på. Listen er absolut ikke udtømmende, men skulle dog nok kunne give de fleste noget at tænke over.

En af årsagerne til at vi gør som vi gør, er vores konstante jagt på mening. Dels vores konstante forsøg på at drage mening ud af omgivelserne, så vi kan forstå dem, dels forsøget på at få et meningsfuldt liv, dvs. mening i tilværelsen. Jagten på mening er altså gået hen og blevet et andet omdrejningspunkt for bogen.

Nå, men her sidder jeg så og venter på at 500 bøger dukker op ved forlaget og yderligere 1500 på lageret. Imens bliver Baade-Og Mandag sendt til genoptryk – det er nu 3. oplag!

Desuden har udvalgte passager været til gennemlæsning hos Peter Gärdenfors, som er professor i kognitionsforskning på Lunds Universitet, hos Mogens Herman Hansen, som er et af de mest belæste mennesker jeg nogensinde har mødt, og som desuden er lektor i oldgræsk på Københavns Universitet og ved alt, der er værd at vide om Platon og græske bystater, hos Bent Rosenbaum der er overlæge i psykiatri og dels ved en masse om semiotik, og hos Benny Lautrup der er professor på Niels Bohr Instituttet. – Især Mogens Herman Hansen har givet mig røde ører og noget at arbejde med!

Lige nu er jeg så i gang med rettelserne og med at sætte tekstbokse ind, og snart (alt for snart) skal det hele så til korrekturlæsning (lover, det bliver bedre end Onsdag!), og så skal det til trykkeriet. Ta-dah!

Fortsættelse følger…

I går skrev jeg Pamfilias forord, og NU går jeg i gang med selve Torsdagsdialogen mellem Tenna og Cornelius.

- så ved du dét.

Torsdag den 5. juni (i år) kom der så endelig en anmeldelse af Baade-Og i Information. Samtlige tre udkomne bøger på én gang! Sådan!

Med til historien hører, at jeg i desperation over, at Information ikke havde skrevet så meget som en linje om mit bogprojekt, julen 2006 kørte ind til avisen med en gigantisk julekurv til kulturredaktøren. Der var både rødvin, fyldte chokolader, gløgg-ekstrakt, mandler, rosiner og meget andet godt, samt selvfølgelig Baade-Og Mandag og Baade-Og Tirsdag med ønsket om en rigtig glædedlig jul og et godt nytår.

Det skal til Informations ros sige, at denne form for bestikkelse ikke påvirkede anmeldelsesfrekvensen den mindste smule! Ikke før nu, åbenbart. Hvad det så end skyldes?

- Du kan læse anmeldelsen her: http://www.information.dk/160302

Nu er Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet givet videre til Omar Marzouk – du kan se optakten her: http://sputnik-dyn.tv2.dk/popup.php?nodeId=11908834&channelId=0 - men dermed holder jeg naturligvis ikke op med at skrive og kæfte op om demokratiske forhold.

Selve prisoverrækkelsen foregik i Vartovs herlige gårdhave og var en ren fornøjelse! Oplysningsforbundet Demokrati i Europa havde sammensat et rigtigt godt program, hvor blandt andre sangerinden Annika Aakjær underholdt – og hun var virkelig fremragende. Fed humor og kanon stemme! 

Så blev det min tur til at give stafetten videre, og jeg benyttede straks lejligheden til at give de fremmødte noget at tænke over. Jeg synes nemlig, at vi trænger til en ny Grundlov! Hvorfor kan du læse her: http://andersenske.wordpress.com/

Dernæst gav jeg så endeligt slip på kobberrøret og gav det til Omar. Som kvitterede med en brandtale for Ny Fillionggonggong. Det kom mindst 200 nye vælgere ud af dét grundlovsmøde!

Arrangementet blev rundet af med dansk og skotsk folkemusik af en duo fra – nå, ja – Danmark og Skotland.